Se e-mailen i din browser
 
 

Nyhedsbrev - februar 2025

 
Kære læser.
 
Velkommen til månedens nyhedsbrev fra café directo ApS.
I dette nyhedsbrev kan du læse om følgende enmer:
  • Kaffeprisen lokalt i Nicaragua. 
  • Video fra organisationen bag børnebiblioteket i El Coyolar.
  • Generalforsamling i café directo ApS lørdag d. 8. marts 2025. 
Link til bestilling af kaffe i webshoppen her
 
Med venlig hilsen
 
Kjeld B. Nielsen
leder af café directo
tlf.: 6111 1235
 

Kaffepriserne i Nicaragua

 
I sidste nyhedsbrev fortalte vi om de historiske høje kaffepriser, som havde passeret USD 3,25 / pund.
Siden da har kaffepriserne passeret USD 4,00 / pund.
Nicaragua har været heldig i forhold til udbyttet af høsten 2024/25.
Den normale regn i maj blev forsinket til juni. Det har betydet, at modningen blev forsinket i lavvlandet, og at der skulle høstes samtidigt både i lavlandet og i højlandet.
Det har naturligt givet problemer med at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft. I Nicaragua har der ikke - som i nabolandene - været store problemer med regn i høstperioden, hvilket har forøget udbytterne. Men det har også betydet, at kaffen nogle steder er modnet hurtigere end den er blevet plukket.
Manglen på arbejdskraft samt landarbejdernes bedre adgang til information om kaffepriserne på verdensmarkedet via internet og mobiltelefon har betydet, at udgiften til plukkere nogle steder har været helt oppe på USD 0,80 / pund.
Nogle siger, at manglen på arbejdskraft er gået fra at være en hovedpine til en migræne.
Mange udtrykker, at de nuværende prisstigningen ikke kun er det sædvanlige cykliske udsving, men er et udtryk for at vi står ved en korsvej, hvor omkostningsstrukturen vil være permanent anderledes, og at forbrugerne skal forvente helt andre priser for arabica-kaffe.      
I landsbyen El Coyolar nævner man fraværet af CISA, som stod for næsten halvdelen af Nicaraguas kaffeeksport. Nok er priserne steget, men andre aktører har overtaget markedet, og der ikke ikke samme transparens i handlerne som med CISA, herunder muligheden for producenterne for at sætte priser i forhold til de løbende priser på markedet.
 
 

Video fra organisationen bag børnebiblioteket i El Coyolar

 
Video (0:59) fra organisationen Libros para Niños i forbindelse med 30 års jubilæum.
I videoen fortæller Jonathan på 9 år fra Jinotepe om sin glæde ved at læse bøger. Selv har han læst mere end 500 bøger og han fortæller, at han har lyst til at læse videre.
Se video her.
 
 

Generalforsamling i café directo ApS

 
Årets ordinære generalforsamling for anpartshavere afholdes lørdag d. 8. marts 2025 kl. 9.00 i kulturhuset InSide, Dalvej 1, i Hammel.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Af hensyn til kaffebrygningen må du gerne advisere deltagelse på kbn@cafedirecto.dk.
Beretning m.v. vil kunne tilgås fra det kommende nyhedsbrev. 
 
 
 

Bestil din kaffe i webshoppen

I webshoppen kan der nu købes:
 
Økologisk certificeret:
Kirkekaffe, 16 x 500g, letmellemristet, formalet, kr. 1.495,- (inkl. moms)
Virkekaffe, 500g, letmellemristet, formalet, kr. 93,75 (inkl. moms)
Virkekaffe, 500g, letmellemristet, hele bønner, kr. 93,75  (inkl. moms)
 
Ikke certificeret:
Café El Doradito, 500g, mellemristet, hele bønner, kr. 93,75  (inkl. moms)
Café El Doradito, 500g, mørkristet/espresso, hele bønner, kr. 93,75  (inkl. moms)
 
Gå til webshoppen her.